Hverdagen

Hverdagen er fyldt med kærlighed, nærvær og omsorg. En af fordelene ved at have sit barn hos mig er, at vi får en tæt relation, og at der er færre børn. Det betyder, at hverdagen i større grad kan foregå på det enkelte barns præmisser, og der kan tages større hensyn til, hvad det enkelte barnet har lyst til, og brug for at opleve på dagen. Det betyder, at den faste planlægning sagtens kan ændres alt efter behov. Jeg planlægger en uge af gangen, og I vil altid være informeret om, hvad I kan forvente I den kommende uge, samt hvilke pædagogiske tiltag der vil være.
Eksempel på dagens gang, hvis et barn kun sover en lur:
Kl. 8.30-9.00: Aflevering og morgenmad
Kl. 9-11.00: Pædagogisk planlagte aktiviteter eller på tur
Kl. 11-12.00: Frokost
Kl. 12.00: Middagslur
Kl.14-15.00: Eftermiddagsmad
Kl. 15-16.00: Fri leg, inde eller ude
Kl. 15.45. Afhentning, I skal senest være ude kl. 16.00
Derudover har vi dagligdagsrutiner, som er utrolig vigtige for børnene, da de danner rammen om deres tryghedsfølelse. Det er de små rutiner der er med til at gøre hverdagen genkendelig, og som medvirker til, at børnene ved hvad der forventes af dem her i min pasningsordning / dagpleje.